Aerogel

Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou.
En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden.
En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.

Aerogel er et nanoteknologisk porøst faststof med verdens laveste massefylde. Aerogel består af og fremstilles af f.eks. en silicium- eller kulstof-baseret substans og porerne indeholder en eller anden gas. Aerogel består f.eks. af 99,8% atmosfærisk luft og er et stift nanoskum med en typisk massefylde på 3 mg per cm3, hvilket er det samme som 3 kg/m3.

Det vil flyde opad i ren xenon- eller radongas ved 101,325 kPa/m (=1 atm.), da det pt. letteste aerogels massefylde kun er 2–3 gange atmosfærisk lufts massefylde. Det har fået øgenavnene frossen røg eller blå røg.

Aerogel ser blåligt ud, fordi siliciumdioxyd spreder elektromagnetiske bølger med korte bølgelængder, meget ligesom himlens luft i dagtiden. Fænomenet kaldes Rayleigh-spredning. Aerogel føles som hårdt plastskum.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search